Du er ikke alene
Alle kan blive ramt af svære tanker og følelser. Indimellem kan de vokse sig så store, at det kan hjælpe at tale med nogen. Du behøver ikke at gå alene med det.
Der kan være flere grunde til at gå i terapi, der kan være noget i livet, som forhindrer dig eller står i vejen for, at du kan føle dig oprigtig glad. Måske kan du genkende:
- At du har svært ved at sætte grænser for dig selv
- At du alt for ofte tager for meget ansvar for alt og alle omkring dig
- At du har svært ved at mærke hvad du vil
- At du føler at du ikke er god nok
- At tristheden eller vreden fylder for meget
- At du altid syntes du kan gøre mere og gøre det bedre
- At dine relationer til andre ikke er som du ønsker
Hvordan foregår terapien?
Terapien er en fortrolig samtale, hvor vi sammen får italesat og arbejdet med de tanker, følelser, handlinger og hændelser der ligger bag, at du ikke trives.
Vi tager udgangspunkt i dit liv lige nu, men arbejder samtidig med din personlige historie, da det kan være nødvendigt at kigge på fortiden, for at forstå nutiden, og kunne ændre uhensigtsmæssige mønstre og dynamikker.
Alle er ikke ens
Jeg tilrettelægger forløbet med udgangspunkt i dig og det du kommer med. Alle er ikke ens og jeg gør derfor brug af forskellige metoder og tilgange. Jeg gør mig umage med at møde dig i et trygt rum, med omsorg, empati og nysgerrighed.
Terapien foregår både som samtale og med inddragelse af forskellige kropslige tilgange, med den hensigt at støtte dig til en større kropsbevidsthed. Ved at træne kropsbevidstheden, vil du blive stærkere i at mærke kroppens signaler og forstå hvad du har brug for.